Relasjoner

Evidensbaserte metoder kritiseres ofte for at de er for lite opptatt av relasjoner. Slik har det også vært for MultifunC. Relasjoner er selvfølgelig viktig i alt behandlingsarbeid, også i MultifunC. Her vedlegges en artikkel fra det danske tidsskriftet LFS nytt.

Relationer i faste rammer

Af Elisabeth Lockert Lange

MultifunC har et formuleret teoretisk grundlag for arbejdet, og forskningsprojektet, som fysisk bor på Sundholm, er underlagt meget faste rammer. Men når det er sagt, så er kernen, indholdet, i MultifunC, pædagogisk relationsarbejde. Udført af tydelige og engagerede pædagoger.

Det træder endnu sine barnesko og har stadig sine børnesygdomme, som Ganja Galeano, en af to teamledere for det pædagogiske team i MultifunC, udtrykker det.

For reelt er MultifunC, et behandlingssted for kriminelle unge, først startet op midt i juni efter en noget urolig start uden en fast fysisk base de første par måneder. Nu er deres bygning på Sundholm sat i stand og i orden, og nu kører det. Men derfor er der, i skrivende stund, kun tre, lige straks fire, unge i behandling.

Til gengæld var idéen og indholdet i arbejdet på plads fra starten. MultifunC, som er et treårigt forskningsprojekt, er for meget kriminelle unge mellem 14 og 18 år, de allermest udadreagerende og adfærdsvanskelige unge. Det er et norsk udviklet system fra 2003, som bygger på evidens, det vil sige en forskningsbaseret tilgang til hvad der virker.

I modsætning til den fysiske institution så var medarbejderne klar til tiden, ansat og uddannet i den helt specifikke ramme og metode. Metoden opererer med fire grundlæggende teorier og behandlingsmodeller, som meget kort fortalt (læs mere udførligt om systemet MultifunC i faktaboksen) handler om betydningen af at kende konsekvensen af sine handlinger, om gennem en kognitiv tilgang at hjælpe den unge til at udvikle sociale færdigheder. Og endelig arbejdes der ud fra en forståelse af den unges adfærd som et resultat af samspillet mellem den unge og omgivelserne.

Dette teoretiske grundlag har betydning for behandlingen og dermed for det pædagogiske arbejde. Behandlingsmodeller med delvist amerikanske navne som ”parent management training” og ”aggression replacement training” og ”motiverende interview” dækker over inddragelse og træning af forældrenes forældreskab, træning af dens unges evne til at håndtere vrede og anden udadreagerende adfærd og arbejdet med at skabe motivation, refleksion og bevidsthed hos den unge.

MultifunC behandlingen består af en udredningsdel, selve det 6-9 måneders ophold på behandlingsinstitutionen, i dette tilfælde i huset på Sundholm, og til sidst et udslusningsforløb.

Konkret starter de i huset med at lægge en overordnet behandlingsplan for den unge, og derefter bliver der lagt specifikke planer for de enkelte teams. Det kræver naturligvis et udstrakt samarbejde mellem de fire teams, udredningsteamet, skoleteamet, det pædagogiske team og familieteamet.

Relationer

”Det her er grundlæggende pædagogisk relationsarbejde.”
Sådan beskriver John Norman Søndergaard, pædagog og tillidsrepræsentant, kernen i arbejdet på MultifunC.

”Det helt grundlæggende i arbejdet er relationen. Og den er en helt nødvendig forudsætning for alt vores arbejde. Straks den unge kommer ind ad døren, så møder han eller hun pædagoger, som er fyldt med energi, og som gør det pædagoger gør. Det vil sige giver dem omsorg og skaber en relation. Det er det, vi er gode til, og vi gør det gennem det daglige arbejde, i den almindelige snak om alt, lige fra vi viser dem rundt, giver dem et værelse og sætter ting i gang. Alt sammen sådan at de unge oplever at vi gider dem.”

Han tilføjer:
”Sådan er det hér fuldstændig på samme måde som andre steder. Men vi har nogen bestemte rammer, og så er der det interessante her i huset at vi kan gå direkte i gang med at arbejde med den unge. For mens man andre steder tit må vente på en dom fx, så er vores unge allerede udredt, og vi kan arbejde med dem med det samme.”

Han suppleres af Ganja Galeano:
”Det er meget privilegeret for os at de unge, som kommer her, er udredt og beskrevet, så vi kender deres problematikker. Det giver os andre forudsætninger, vi har et andet billede af hvad vi arbejder med.”

MultifunC er en åben institution, det vil sige at de unge kan forlade den, hvis de vil.

”Men vi forsøger at tale dem fra det gennem relationsarbejdet, vi gør dem klart at det ikke er løsningen. Men forløbet forudsætter da selvfølgelig at den unge vil dette, for det kræver meget af dem. Vi arbejder med aftaler, og det er jo netop bl.a. det at holde aftaler, de unge skal lære,” siger John
Norman Søndergaard.

Metoder

Aftaler er også en grundlæggende del af samarbejdet med forældrene. De skal nemlig underskrive en aftale om at begge forældre er med i arbejdet med deres barn, uanset om de er skilt eller sammen. For arbejdet med og for deres barn er et fælles projekt.

”Det er fedt at familierne er med og så meget ind over, de bliver næsten en del af huset. Og netop dette er en af forskellene på MultifunC og andre tilbud, at metoden i høj grad er en læring af familien også. Det kræver meget af dem, for forløbet forudsætter at forældrene vil indgå i en aftale om at de bidrager aktivt og sammen”, siger John Norman Søndergaard.

Ganja Galeano nikker:
”I stedet for at de unge sendes til et sted i Jylland med forventning om, at så er alt i orden når de kommer hjem, så arbejder vi i nærmiljøet med skole og venner. Vi arbejder med en prosocial adfærd og en gen-integration.”

Meget handler om at lære den unge at ting har en konsekvens, forklarer hun.
”I vores pædagogik forstærker vi den adfærd, som giver en god konsekvens. Vi bruger aldrig straf. Vi forstærker den gode adfærd, vi straffer ikke den dårlige. Man kan optjene point, man kan ikke miste point. Jeg har mange års erfaring fra forskellige sikrede institutioner, og noget jeg rigtig godt kan lide ved denne metode er at den ikke opererer med straf. Om denne forstærkende metode så virker, det ved vi ikke, men lad os forsøge. Vi har prøvet straf i mange år, og det virker jo ikke. Dette fokus på det positive, det anerkendende, det forstærkende er en af grundene til at jeg gerne ville være her”

John Norman Søndergaard supplerer:
”Ved hvert skift af personale laver vi en spejling med de unge. Det er en vigtig del af det pædagogiske arbejde med dem. Vi spørger ind til dagen, vi siger hvad vi synes har været godt, og hvad vi synes har været mindre godt. Vi taler om konsekvenser og giver point for adfærden. Vi gør det respektfuldt og anerkendende. På den måde ved de at vi er der og ser dem, ser de rigtig gode ting der er. Vi gør det i øvrigt også indbyrdes i personalegruppen, fx ”det der synes jeg var rigtig godt”, eller ”det ville jeg selv have gjort anderledes”. Det giver selvrefleksion hos både de unge og os selv.”

Ydmyghed

Også i forhold til de unges sociale færdigheder arbejder de forstærkende og anerkendende, fortæller John Norman Søndergaard:

”Fx lærer de at bede om hjælp, noget de har stor glæde af at kunne. De lærer også at modstå gruppepres, give og modtage en kompliment, og så taler vi pænt til hinanden her i MultifunC, vi siger fra når vi går et sted hen, vi siger tak osv., alle disse ting som vi også lærer vores egne børn. Og det smitter af på de unge her”, siger han og fortsætter:

”Så er der håndteringen af vrede. Vi kender det jo alle sammen at vi bliver irriterede. Og at det har konsekvenser. For at de unge kan få indsigt i de mekanismer og konsekvenser, så viser vi dem bl.a. spil. Vi viser hvad der ”trigger” os, og ikke mindst viser vi dem forskellige dæmpere, forskellige
teknikker, som vi arbejder med. Og de øver sig i ikke at hidse sig op, tæller fx til ti eller lærer at gå væk fra situationen.”

Ganja Galeano tilføjer:
”Det er okay at være vred, det må man godt være vred. Vi skelner mellem vrede og aggression. Og det der ikke er okay, er når aggressionen fylder det hele.”

Ud over anerkendende og forstærkende så er tilgangen kognitiv.

”Vi kommer ikke med løftede pegefingre, vi er anerkendende og forstærkende. Vi bruger individuelle motiverende samtaler, i forhold til hvor den unge er. Og vi laver godt pædagogisk arbejde. Det er noget de folk, som er meget kritiske over for projektet og metoderne, glemmer. At vi har en meget stor ydmyghed i tilgangen til de unge. For det er en stor opgave det her. Man skal ville disse unge. Hvis det ikke er på plads, så kan man ikke holde til det, så er det for hårdt. Uanset hvad man mener om idéerne i dette projekt, så kommer vi med vores engagement og dygtighed”, fortæller Ganja Galeano.

Høj faglighed

Der ligger mange udfordringer i at starte et projekt som dette op. Dels er bare det at starte noget helt nyt op krævende. Ganske vist er det kendt i Norge og Sverige, men det udformes og udfoldes helt anderledes i Danmark end i de to andre skandinaviske lande. Bl.a. fordi både lovgivning og mentalitet er forskellig, så bliver den konkrete udformning nødvendigvis
meget anderledes.

Det kræver meget samarbejde på tværs af teamene, fx i forhold til skolegang. Der er mulighed for skolegang på institutionen, men de ansatte forsøger altid at få de unge ind på en folkeskole.

”Det kræver en stor indsats, disse unge er ikke de nemmeste at placere, men det lykkes for de fleste”, siger Ganja Galeano og fortsætter:

”Disse unge har jo en række risikofaktorer, så der er hårde odds. Og mange udfordringer for de ansatte, som ikke alle har de mange års erfaring med området, som John og jeg har. Og det er hovedet der skal bruges her, vi har ikke det store håndgemæng, og vi bruger ikke magtanvendelser i form af benlås og den slags. Men uanset er det at arbejde med disse unge ikke noget for alle. Det er en hård ende af branchen. Man skal have overskud til det, og man skal have en hjemmebase som gør at man kan slippe arbejdet, når man kommer hjem.”

En høj faglighed hjælper, og det har de, bl.a. fordi der lå et krav til projektet om at mindst 90 pct. af de ansatte har pædagogisk uddannelse. Dels er der den meget faste ramme.

”Vi kan have idéer, men arbejdet skal foregår ud fra rammerne for MultifunC. Vi skal gøre det vi er sat i verden for at gøre, og det betyder at man skal hvile godt i sin faglighed, for dette er et forskningsprojekt med en bestemt ramme. Men alt indenfor rammen er godt gammeldags pædagogisk arbejde, med andre ord relationsopbygning. Og så handler det om at være tydelige, solide pædagoger. Nogen har sværere med en sådan ramme end andre, men det er det vi er gået ind i”, siger hun.

John Norman Søndergaard indskyder:
”For mig er det faktisk en kæmpestøtte med en sådan ramme, som er afprøvet andre steder. Det betyder at folk ikke hver især kører deres egne metoder, men at vi kan arbejde sammen med en tro på at dette bliver noget rigtig godt. Jeg ser også i mit arbejde at de unge gerne vil disse rammer. Og så bliver det rigtig spændende, når der skal evalueres endeligt på om det virker her. Vi ved at elementerne virker, men sammen? Og i Danmark?”

Ganja Galeano nikker:
”Ja vi ved at tilgangene virker. Vores opgave er at samle det i en kontekst som giver mening – her.”

Det at MultifunC er et treårigt forskningsprojekt betyder at der går meget tid med dokumentation, endda rigtig meget tid.

”Men”, fremhæver John Norman Søndergaard, ”ikke når de unge er i huset. Det er vigtigt at understrege. Det er tiden før de kommer fra skole eller sent om aftenen, når de er gået i seng, vi bruger ved pc’en, aldrig mens de er her. Tiden her er med dem. Men vi laver også mange ting med dem, det er sjældent vi bare sidder og ser en film. Vi er på hele tiden i forhold til indholdet i metoderne. På den måde er der stor forskel på os og andre lignende institutioner.”

Huller i konceptet?
Nej, ikke i udgangspunktet, mener de. Det mangler ikke noget.

”Men der mangler beskrivelse af indholdet, det vil sige den omsorg, respekt og ydmyghed man går til arbejdet og de unge med. Det er en del af den pædagogiske opgave, og det er ikke beskrevet”, siger de.

 

website design software
[MultifunC] [Modell] [Målgruppe] [Faser] [Organisering] [Metoder] [Kvalitetssikring] [Lokalisering] [Teorigrunnlag] [Relasjoner] [Stilte spørsmål] [Evaluering] [Kontakt] [MultifunC-linker] [Internasjonalt] [English]